Skive Jazzklub præsentere “Melissa & Her Soul Knights”

Det sker på Skive Theater Torsdag D 16 januar kl 19.30.

Skive Jazzklubs udsendte var så heldig at overvære en koncert med bandet under jazzfestivalen i København. Herefter lå det lige til højrebenet at få arrangeret en koncert med de unge musikere på udsendtes hjemmebane i Skive Jazzklub, hvor vi meget gerne vil præsentere vores lokale publikum for unge upcoming bands.

Melissa Inya er en af de mest lovende unge vokalister på rette vej ind på den danske jazzscene. Hendes stærke, autentiske og smukke stemme har rødder i både jazz, blues og soul. Hun har allerede gjort sig bemærket som frontsanger i en tilbagevendende koncertrække, hvor repertoiret er en stor hyldest til Aretha Franklin. Her kommer Melissas udadvendte og forfriskende optræden rigtig til sin ret med stor energi og drive. Under aftenens koncert vil hun folde sig ud med egne kompositioner og sange, som er kendt fra Billie Holiday.

Bandet består af unge musikere, der alle er på vej til at etablere sig solidt i det danske jazzmiljø, hvor unge talentfulde musikere myldrer frem og i høj grad inspirerer hinanden. En glædelig udvikling publikum nyder godt af.

Perlerækken af musikere er:
Melissa Inya – stor stemme og charmerende optræden
Søren Høst – elegant og stilsikker på sin sax
Anders Kiddo Malta – blæser rytmisk og oplagt på sin trompet
Pelle von Bulow – iørefaldende spil på guitar
Anton Langebæk – sikkert greb om og på bassen
David Besiakow – sprudlende og inciterende udtryk på flygel.

Entré: Medlemmer 120 kr. Gæster 140 kr. Unge under 25 år 30 kr.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *