Skive Kommune blandt de bedste til at løfte to-sprogede elever.

De ikke-vestlige folkeskole-elever, der går i skole i Skive, klarer sig væsentlig bedre end de fleste andre steder i landet. Kommunen er den næstbedste i landet til at løfte de elever. Det viser en ny undersøgelse fra Udlændinge- og Integrations-ministeriet. Den blev udarbejdet for første gang sidste år, hvor Skive samlet set lå på en fjerdeplads. Placeringen i toppen skyldes ikke mindst en stabil og kompetent indsats fra ledere og medarbejderes side, vurderer Mette Nielsen, souschef i Skole-og Dagtilbudsafdelingen.

For anden gang har Udlændinge- og Integrationsministeriet nu offentliggjort en landsdækkende undersøgelse af kommunernes evne til ’dygtiggøre ikke-vestlige elever i folkeskolen.’ Skive Kommune ligger på en flot 2. plads – kun overgået af Nyborg Kommune. Undersøgelsen viser, at kommunens evne til at løfte de to-sprogede elever ligger 0,5 over de karakterer, der kan forventes, når man for eksempel kigger på forhold som elevernes helbred, nationalitet, forældrenes opholdstid i landet og sociale baggrund.

Når der tages højde for disse faktorer, kan man se, hvor godt eleverne burde kunne klare sig ved folkeskolens afgangseksamen – og på hvordan de reelt klarer sig. Sammenligner man kommunerne efter denne metode, svinger karaktererne for ikke-vestlige elever meget. Men undersøgelsen fortæller ikke noget om, hvordan de enkelte kommuner har opnået resultaterne.

’Vores skole til alle vores børn’
– Vi må derfor tage forbehold for en vis statistisk usikkerhed, fordi der kan være faktorer, der påvirker kommunerne forskelligt. Alligevel har jeg nogle gode bud på, hvorfor vi ligger placeret, som vi gør: Først og fremmest skyldes det nogle dygtige medarbejdere, der hver eneste dag arbejder for at løfte alle elever. De skelner ikke mellem børnene, men underviser ud fra folkeskolelovens målsætning om, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan. Vi har et slogan, der lyder sådan her: ’Det er vores skole til alle vores børn.’ Og det gør vi os umage for at efterleve i praksis. Her i kommunen arbejder vi også med reel, værdibaseret ledelse. Vi stoler på vores personale og stoler på, at de er dem, der har det største og bedste kendskab til dem, det hele drejer sig om, nemlig vores børn. Vi plejer at sige, at det hos os er håndværkeren selv, der vælger værktøjet, siger Mette Nielsen.

– Vores personale, der arbejder med dansk som andetsprog, indgår også i et netværk med hinanden her i kommunen, hvor de hjælper og sparrer på kryds og tværs. Det betyder, at de aldrig står alene med en udfordring. Samtidig har vi en koordinator for dansk som andetsprog, de til enhver tid kan kontakte. Koordinatoren holder sig konstant opdateret på ny viden og forskning om de to-sprogede elevers udfordringer i hverdagen, og den viden bliver omsat blandt personalet, der arbejder med eleverne, siger hun.

Sprogstimulerende indsats
Også fra politisk side er en tidlig indsats i forhold til de to-sprogede børn blevet prioriteret. Det betyder, at alle børn bliver sprog-evalueret som henholdsvis 3- og 5-årige, mens to-sprogede børn også bliver det som 4-årige. Herudover har Børne- og Familieudvalget valgt at flytte penge fra skoleområdet til dagtilbuddene til en særlig sprogstimulerende indsats. I Skive Kommune har alle dagplejere og dagtilbud desuden modtaget en sprogkuffert med materiale, der er udarbejdet af den ledende tale-høre-konsulent.

– Det er noget, vi har prioriteret for at give alle børn i kommunen så god en start på livet som muligt, siger Jan D. Andersen, der er formand for Børne- og Familieudvalget.

– Det har skabt fantastiske resultater, som alle børn profiterer af, siger Mette Nielsen og tilføjer, at et to-sproget barn ikke nødvendigvis har kulturelle rødder langt væk.

– Hvis et barn har en norsk far og en dansk mor, bliver det registreret som to-sproget. Og så vil jeg gerne understrege, at al forskning peger på, at når der er tale om udfordrede klasser med mange to-sprogede børn, så skyldes det ikke nødvendigvis, at de er mange to-sprogede, der går sammen. Det skyldes socioøkonomiske faktorer som forældrenes uddannelsesbaggrund, indkomst og så videre.

Fagligt stærk indsats
– Det er vigtigt, at vi allerede i en tidlig alder giver børnene muligheden for at tilegne sig de sproglige færdigheder, der passer til deres alderstrin. Det er med til at udvikle dem til overgangen til skolen og ikke mindst gøre dem mere livsduelige. De får lettere ved at indgå i og skabe sociale relationer, når de er på samme sproglige niveau. Det er et stykke arbejde, som vi tager meget alvorligt her i kommunen. Derfor er jeg også stolt af at se, at vi ligger i toppen på landsplan, når det drejer sig om evnen til at løfte de to-sprogede elever. For det er ikke tilfældigt, det er takket være en fagligt stærk indsats fra et meget engageret personale – og det er vel at mærke en indsats, der i årevis har været praktiseret hér. Ikke kun i de to år, målingen er foretaget, siger Jan D. Andersen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *