Fredagens spinning på Rådhustorvet gav 340.000 kr .

10 af coloQuicks faste støtter i det lokale erhvervsliv sørgede fredag eftermiddag i forbindelse med det årlige gadeløb, at yde et stort økonomisk bidrag til cykelholdets drift gennem et spinningsarrangement på Rådhustorvet i Skive.
Gennem personlige sponsorer kunne de 10 ”ryttere” sammenlagt køre 340.000 kroner ind på en time, og det var en forbedring af den hidtidige rekord på godt 50.000 kroner.
På de 10 spinningcykler, der sammen med en instruktør var udlånt fra KCL, skulle deltagerne spinne i en time med indlagte ”spurter og bjergkørsel” undervejs.
Det var en flok trætte, men meget tilfredse deltagere, der kunne puste ud over en velfortjent fadøl efter præstationen.
– Det er helt fantastisk og der skal lyde en kæmpetak til både deltagerene, der svedte bravt, men også de sponsorer, som gennem deres bidrag var medvirkende til, at vi nåede helt op på 340.000 kroner, sagde en yderst tilfreds Per Baadsgaard fra coloQuick, da resultatet var gjort op.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *