Trut & Lut fra Viborg gæster Kulturhusbåden SVANEN.

Torsdag 18. juli, gæster Trut & Lut fra Viborg Kulturhusbåden SVANEN. Kl. 19.30 til 21.30.

Duoen, der består af Uffe Munkgaard på fagot og blokfløjter og Anne-Mette Skovbjerg på lut, theorbe og forskellige guitarer, har rejst rundt i hele Danmark med deres intense og underholdende koncerter, der giver både børn og voksne sjove og overraskende oplevelser og viser helt nye måder at lytte til klassisk musik på …

Sprudlende livslyst blandet med dyb spilleglæde, ægte historisk bevidsthed samt lyst og evne til formidling præger denne duo … og med levende musikalitet, spændende instrumenter og muntre fortællinger fører de jer igennem musikhistoriens forbløffende og skæve krinkelkroge helt fra renaissancen og op til vores egen tid.

Nyd en festlig koncert med den sprælske duo, mærk passionen – og lad humor, energi og indlevelse skabe historiens vingesus …

Entré 120 kr. inkl. kaffe/ the, kage og frugt. Vin/ øl 20 kr. Medlemmer 1/2 pris!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *