Kom med på Fossiljagt på Fur.

Mandag D 29 juli kl 14 kan du komme på Fossiljagt på Fur.

I følgeskab med Fur Museums geologer/naturvejledere kan du komme med ud at lede efter fossiler i moleret.

Moleret har et rigt indhold af spændende fossiler (forsteninger) og med et minimum af viden og lidt tålmodighed er det muligt at gøre spændende fund. Disse kan fortælle meget om, hvordan verden så ud for 55-54 millioner år siden.

Find dit eget fund af enestående kvalitet. På turen fortælles om et af verdens sjældneste jordlag, moleret. Fossiljagten henvender sig til såvel store som små. Kl. 15.15 vil der blive demonstreret, hvordan en vulkan virker.

Husk praktisk fodtøj, poser til fund og evt. en gammel smørrebrødskniv.

Børn under 8 år deltager gratis i Fossiljagterne mens det koster 40,- kr. for voksne/unge. Billet kan købes i museumsbutikken på Fur Museum eller på stedet.

Fossiljagten kommer til at foregå i molergravene midt på øen, men vi mødes ved P-pladsen ved Bette Jenses Hyw.

I uge 28, 29, 30 og 31, vil der på alle hverdage, fra kl. 10-13.30 desuden være mulighed for at komme forbi Fur Museum, og få en af museets geologer til at se nærmere på sten og fossiler du har fundet. Det er ikke nødvendigt at købe billet, for at benytte sig af denne service.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *