SPORT: Apapmand vandt V75 for Skive træner Jeppe Rask.

Skive-træner Jeppe Rask oplevede lørdag eftermiddag en af sine største succeser i sulkyen nogensinde, da han vandt V75-løb på Årjäng Travbane med Apapmand.

Jeppe Rask kørte et helt 100% optimalt løb med Stald KTAS-lejede Apapmand, som ramte ryggen på Björn Goop med Ragazzo Da Sopra, og dermed fik andet par udvendigt hele løbet.

Jeppe Rask sendte Apapmand afsted med 600m hjem i det 2640m lange løb, og sejrede til slut på målfoto foran netop Ragazzo Da Sopra.

I sejrsinterviewet fortalte Jeppe Rask lidt om sig selv, at han tidligere har vundet storløb i Danmark (bl.a. Mesterskab for Danmark med Montgomery Hill, red.) men at dette er noget af det største han har været med på.

Apapmand gav 6,42 gange pengene i vinderspillet og var afkrydset på 12% i V75. Mon ikke mange danskere er glade for sejren til Apapmand og Jeppe Rask?

Vindertiden for Apapmand blev flotte 1.13,2a/2640m.

Senere på løbsdagen startede Jeppe Rask også Nightingale Jaycee, som sluttede sjette i tiden 1.14,1/2140m i sit løb til en præmie på 7.000 s.kr. Sad god til med 500m hjem, men kunne ikke helt følge i en hurtig afslutning.

Kilde Danskhv.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *