Sundhed for alle – Temadag om verdensmålene

Posthustorvet Lørdag D. 18 maj kl 10 til 14.

Danmark For Målene handler om at fremme FN’s verdensmål i din by. De 17 verdensmål skal sikre én bæredygtig verden for alle inden 2030.

I dag er kendskabet til målene kun på 20% blandt danskerne, hvilket Danmark for målene vil ændre på. For at gøre verdensmålene nærværende, kombinerer vi 3 mål ved hvert arrangement med ét overordnet tema.

Når temadagen om SUNDHED FOR ALLE kommer til byen, kommer det bl.a. til at handle om CYKLEN og andre SUNDE VANER, som på samme måde, både er gode for dig, for din by, for miljøet og verden. Det kommer til at handle om SUND KOST, SUND LIVSSTIL, SUNDT FAMILIELIV, SUNDE MILJØER, SUNDE BYER – kort sagt: SUNDHED FOR ALLE.

Jesper Skibby er kendt som den glade dreng, der virkelig kunne køre på cykel. Han var i 90’erne en af Danmarks største cykelhelte og har kørt Tour de France hele 11 gange, hvilket ingen anden dansker kan matche. På denne temadag vil Jesper holde et inspirerende foredrag for at få flere cykler på gaden igen kl. 12.30.

ALDI Danmark, Batavus Danmark, Nordea Invest, BKI – Brasil Kaffe Import og IVECO støtter verdensmålene og vil sammen med “Danmark For Målene” give inspiration til, hvordan vi som borgere også kan støtte verdensmålene. Vi håber, at du vil støtte op om Danmark for Målene og være med til at sikre én bæredygtig verden.

Danmark For Målene er en folkeoplysningskampagne organiseret af Verdens Bedste Nyheder, Globalt Fokus samt Global Public i samarbejde med 48 byer og en række virksomheder.

Leave a Reply

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *