Steffen Carstens fortsætter hos 2. div i SkivefH.

Leder man efter energi og motiverende coaching, bør man kigge forbi andetholdstræneren i Skive fH’s herreafdeling. Steffen Carstens er garant for at kunne sætte sit hold op, og det er også en stor del af at truppen i denne sæson har spillet sig til overlevelse i 2. division som oprykkere.

De syv sejre ud af 22 mulige var nok, og da Steffen Carstens ikke var bleg for at fortsætte, var der ikke mange spørgsmål omkring hvem der skulle stå med dirigentstokken fremadrettet.

Truppen er netop godt i gang med sommertræningerne, og er også friske på at få nye holdkammerater ind omkring holdet. Holdet består primært at unge og talentfulde gutter, der også sætter stor værdi i de sociale værdier.

Har du mod på at trække den blå trøje over hovedet, er der sommertræninger hver tirsdag fra 18:30-20:30, samt om torsdagen fra 18:00-20:00. Begge dage trænes der i Hal B, og billedet her afspejler alt om hvad der er i fokus: Spilleglæde, Vilje, og at gå den ekstra meter for sidemanden!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *